Sudan Hedder på Arabisk "Billad al sudan", det betyder "De Sortes Land". Jeg er læge, og her kan du følge mig idet jeg rejser gennem De Sortes Land, arbejdende på et Emergency response team, for en nødhjælpsorganisation.

English: In arabic Sudan is called "Billad al Sudan", it means "The land of the Black" I am a doctor, and you can follow me here, as I journey through The land of the Black, working on an emergency response team, for an aid and relief organisation.

tirsdag den 27. april 2010

Historien on en Moder (The story of a Mother)

Jeg spotter hende allerede under appetit testen. Hun sidder med et hold tivillinger på skødet. Hun er ældre end de andre mødre. Hendes ansigt er vansiret af traditionelle tatoveringer. Jeg har ladet mig fortælle at tatoveringerne blev indført of englænderne under kolonitiden, for at de kunne adskille de forskellige stammer fra hinanden. Om det holder vand, ved jeg ikke. Hendes børn er små. Hun ammer dem. Hendes omsorg for børnene gør indtryk på mig
Da hun en time senere kommer til mig i konsultations teltet, får jeg min nysgerrighed stillet. Hun deler sin, og børnennes historie med mig. Begge børnenes forældre døde i forbindelse med massakren  i september. Hun er børnenes bedstemor, og har taget dem til sig som sine egne, ammet dem og kæmper dagligt for at forsørge sine børnebørn. Men som IDP har hun ingen indtægtskilde, og hendes egen produktion af mælk er ikke nok til at mætte to munde. Hun har påtaget sig en umulig opgave, men hun er fast besluttet på at give disse børn omsorg, og et liv, mod alle odds.

I notice her already during the appetite test. She is sitting with a pair of twins on her lap. She is older than the other mothers. Her face is scarred by the traditional tatoos.  I have been told, that it was the englishmen, during the colonization, who introduced these tatoos, to be able to tell the tripes apart. I do not know if it is true. Her children are small. She is breastfeeding them. Her care for the children makes an impression on me.
When she an hour later comes to me in the consultation-tent, I get answers to my curious questions, as she shares the story of the children with me. Both their parrents were killed during the massacre in September. She is the grandmother, and has taken care of them ever since, as if they were her own. She has been breatfeeding them, and is eveeryday fighting to be able to serve them a meal. But as an IDP she does not have an income, and her own milk is not enough to feed to mouths. She has taken upon her an impossible task, but she is determined to care for these children and give them life, against all odds. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar