De seneste par måneder har mit arbejdsliv udspillet sig i Jiech. Som et respons på det øgede antal patienter smittet med Kala Azar, har vi i Medair startet en klinik for Kala azar patienter. Området er svært tilgængeligt, isoleret halvdelen af året grundet regn, og nu hvor det er tør-sæson kan man på 9 timer i raskt tempo gå til nærmeste markeds-by. (Ayod) Mange af de menesker jeg møder der, har aldrig været længere hjemmefra en Ayod. Kvinderne forventer at jeg taler Nuer, da det er det eneste sprog de nogensinde har hørt talt. På grund af isolationen har det ikke været muligt for dem at få hjælp tidligere. Der er ingen sundhedsklinikker i byen udover den lokale troldmand., og den nærmeste klinik er i Ayod. Da der ikke er nogle biler i området er den eneste mulighed for at få folk til lægen at bære dem.
I løbet af kort tid har vi 300 patienter i behandling, som alle kommer dagligt for at få injektioner. Vi træner de bedst uddannede i landsbyen til at arbejde i centeret. De har måske hvad der svarer til en dank 4. klasses niveau. En tager sig af register bogen, da der skal føres rapport over de behandlede patienter, 4 oplæres i at give indsprøjtninger. Det er svært når man ikke har nogen sans for hygiejne. I Jiech er der ingen der har fortalt børnene at de skal vaske hænder efter at de har besørget, og derfor er der heller ingen voksne der har kendskab til denne praksis. Man drikker vandet fra den lokale vandhul, og tager bad i samme vandhul, og køerne gør det samme. Vi har været heldige at få en laboratorie-assistent der kan udføre testene (forgår lidt som en graviditetstest, blot med blod istedet for urin) og en CHW (Community health worker - har 9 måneders træning i sundhed) som kan dele piller ud men har svært ved at vurdere en person er syg eller ej, og leverer en noget rusten oversættelse til den stakels læge (læs mig)
Som i nok kan forestille jer er der nok at se til. Over jul og nytår var jeg den eneste uddannede sundheds personale på stedet, og det føltes nærmest som at arbejde i døgndrift. Mange af patienterne er rigtigt syge, og når man samtidigt skal supervisere alt det andet der foregår i centret, skrive rapporter til chefen, sørge for at vi har et tilstrækkeligt lager af medicin og kanyler (vi bruger ca 900 sprøjter om dagen) så har jeg strukket mig så langt som jeg kan. Vi giver som regel indsprøjtninger om formiddagen, og har konsultationer med de patienter der føler sig syge, samt udskriver dem der har fuldført behandlingen. Om eftermiddagen ser vi nye patienter, tester for Kala Azar og malaria, og indlægger og skriver journal hvis de er positive. Det er normalt med 20 nye indlæggelser om dagen. Dertil kommer der alt arbejdet i vores hjem, som at instruere vores kok i hvilke dåser hun skal åbne og mikse, købe brænde, skælde vagten ud da han igen har forladt sin post det meste af en dag... Jeg går som regel død i mit telt omkring klokken 9 om aftenen.
Når en 8 ugers rotation er overstået er ferie meget tiltrængt.
English:The last couple of months I have spend much of my time in Jiech working on setting up a new Kala Azar treatment centre, as a response on the increase in cases seen from the area. The area is difficult to reach, half of the year there is no roads due to rain, and the people live in total isolation. Now, while it is the dry season there is 9 hours walk to the nearest market in Ayod. Many of the people living in the area has never been further away from home than Ayod. The woman expect me to speak Nuer, as that is the only language they have ever heard spoken. Because the place is so isolated, it has been impossible to get treatment previous. There is no health-center in town, only a witch-doctor, the nearest clinic is in Ayod, and with no cars the only option of getting some one sidk to the doctor is to carry them.
We very fast get 300 patients under treatment, who all come everyday to have injections. We train the best educated people in the village to work for us. They properly have what is equal to a danish 4th grade in primary-school. One is fillig in the registration-book as we need the information for the weekly reports send to donors and MoH, 4 is taught how to give an injection, which is a challenge in a population that has no knowledge of hygiene. Here the children are not told to wash their hands after emptying their bowels, and as they were not taught as children, the grown ups does not know this either. You drink the water from the water-hole, where you also bath, and the cows do the same. We have been lucky to employ a lab-assistant to carry out the tests for Kala azar, and a community health worker, who has 9 months education in health, and who can count the tablets, but not carry out consultations on his own. He does provide a poor translation for the poor doctor (read me) .
THe witch doctor
as you properly can imagine there is plenty to do. Over Christmas and New years, I was the only trained health professional there, and it felt like I was working 24-7. Many of the patients are really sick and need attention. At the same time it is necessary to supervise everything else going on in the clinic, write reports to the boss, make sure that we have sufficient amount of medicine and equipment in the storage (we use 900 syringes a day). At the end of the day I have been stretched as much as I can. We give the injections in the morning, do consultations of the ones feeling sick, discharge the patients finishing treatment. In the afternoon we see new cases, test admit and take up a medical file. It is normal with 20 new admissions a day. On top of that there is the daily work in the house, like telling the cooks which tins to open and mix to make a meal, buy fire-wood, tell the guard off for leaving the compound all day. It is quite normal for me to fall asleep in my tent as soon as I enter it a t 9 o’clock. After a 8 week rotation, a break is very much needed.
